Biler, saftige bøffer og brugte børnecykler

... er det eneste jeg endnu er stødt på, som er billigere end Danmark! At det skulle være dyrt at bo i DK bliver altså slået af NZ. Og lønnen er på ingen måde tilsvarende den danske.

Tjek lige de her priser; 55,61 kr for en bakke tomater og 23,8 kr for én peberfrugt.....

Med de priser, så gemmer man altså lige den sidste skive af tomaten istedet for at smide den ud... og man overvejer kraftigt at tage lidt hjemmedyrkning op i den lille miniput have. Mine evner inden for tomat growing har dog ikke vist sig særlig gode derhjemme, men måske prismotivationen kan få mig til at skærpe fokus på vanding. For koldt vand er til gengæld gratis!! 

Settling in... 

Vi er nu ved at være faldet godt til i vores nye town house og har fået gjort det lidt hjemmeligt blandt de brune paneler og lædermøbler. Og vi nyder at der er gulvtæppet i hele huset...  særligt at træde ud af badet på et blødt gulvtæppe er lækkert. Heldigvis har de liiiige lagt en gang laminat 10 cm rundt om toiletterne og i køkkenet! 

Vi har også fået en ny hobby.... at byde på brugte ting på TradeMe. Det er ligesom vores blå avis, men her byder man på ting, og så er man måske heldig at vinde. En del af tingene starter på 1$, så  nogen gange får man noget til en meget billig pris - hvis altså ingen andre gider købe lortet! Det er indtil videre blevet til at par gode køb; bl.a. en havestol og en baby carrier til 5 kr. og en fin BMX'er til Konrad til 250kr. Det er også blevet til et kæmpe puslebord i lyserød, som er blevet ungernes nye yndlingsredskab, idet det også udgør en spring platform ned i Konrads seng. 

Det holder også ungerne og mig i gang.... når vi ligger og kører nærområdet tyndt for at hente alle vores gode køb hjem. Udover at spendere tiden på at hente 'used goods' hjem, så har vi i denne uge også været ude og sondere børneterrænet og der er rigeligt at tage sig til. 

• Tirsdag var vi på det lokale bibliotek
• Onsdag var vi i Playcenter (en børnehave uden pædagoger, men med forældre) 
• Torsdag var vi til Storytelling på biblioteket
• Fredag var vi til musik i en børnehave... og her fik Konrad endelig spillet fodbold med en anden dreng, så "nu har jeg fået min første ven".... 

De næste to uger er der forårsferie hernede, så der er alle børneaktiviteter lukket ned. Men vi skal på legeplads med Pernilla fra Sverige og hendes lidt mindre unger. Desværre taler de ikke svensk, da de er halve kiwier og hun ikke taler svensk til dem. Men det er hyggeligt at have mødt den samme voksne mere end én gang:-) 

Konrad er virkelig godt på vej med at fange lidt mere af det engelske, så han snart er klar til at kaste sig ud i lege med de andre børn. Vigga underholder sig selv i timevis på deres sindsygt høje rutschebaner... Og moren glæder sig afsindigt til sommeren forhåbentligt snart kommer med lidt varmere vejr. Her kan man virkelig tale om ustadigt vejr, der konsekvent skifter i løbet af en dag.

Og alt dette imens Dennis knokler på jobbet. Han er startet i et asiatisk firma - så der er ikke så meget lokalt indblik i det. Og han er helt usædvanlig, idet han insisterer på KUN at arbejde 40 timer om ugen. 

Party i provinsen...

Lakker mod enden og vi flytter på lørdag ind i dette fremlejede townhouse lidt tættere på byen!

Siden ankomst har vi boet i området Bishopdale, der mest af alt minder om en søvnig provinsby med et lokalt bycenter omtrent lige så summende
af liv som Nr. Alslevs. Og med en besynderlig 'Hospice shop' med damekjoler i vinduet!

At finde et sted at bo i Christchurch har næsten været Mission Impossible... og vi har efterhånden set en hel del huse. Heriblandt nogle virkelig tarvelige nogen, hvor folk næsten står i kø for at komme ind og se. Markedet hernede er eksploderet, da forsikringsselskaberne betaler for at genhuse folk, hvis huse skal repareres efter jordskælvet i 2011. Og udlejerne er som følge heraf blevet temmelige grådige. Så vi føler os meget heldige, at vi har fundet et sted.... også selvom det er BRUNT, med brunt på. Alt er i 70'er træ paneler, så hvis de rigtige møbler lige var der, kan det sikkert blive helt trendy!

Jetkassen... og de andre køretøjer

Udover hus har vi også haft travlt med at erhverve os diverse absolut nødvendige køretøjer som cykel og løbehjul til ungerne.

Men vigtigst af alt en slæde af en bil, som Konrad har døbt Jetkassen... Den har kostet os hele 8000 kr. og er selvfølgelig med automatgear. Manden er særligt glad for, at det er en 6V'er. Så den giver en dejlig farlig lyd, når man accelererer til de 30-50km i timen, vi må køre herinde i byen;-)

Ventreside kørslen skulle lige læres med lukkede øjne, som I kan se. Men det gik forbløffende godt og bilen er nu i særlig grad forbeholdt fruen og ungerne og vi glæder os til at cruise rundt i områderne med løbehjul og løbevogn bagi.

Man skal dog virkelig huske, at der ikke skal geares ned, for så hugger man bremsen!!

Og så ud på ture... i en 15 km radius

Sumner og Taylors Mistake

Mount Vernon

Bedre end Lalandia...

Er helt sikkert Singapore lufthavn - og det kan godt anbefales som en lille familie hangout begivenhed at drysse forbi, hvis man er på de kanter og har nok med timer. Vi havde 13 af slagsen....  som vi spenderede på:

- Sightseeing tur i Singapore, hvor man kun måtte tage billeder, når damen sagde, vi måtte. Og videofilm var helt forbudt. Desuden kunne vi ikke gøre stop på turen på denne dag. Årsag: 5 dråber vand på ruden. Vi kunne jo glide på det glatte underlag og sagsøge dem.

- Orkideehaven med et inferno at store opsatte blomsterdekorationer og bevægelige plastikblomster med lys. Meget populær fotobaggrund for asiatiske familier. Vores børn var mere optaget af en bænk med en hældning, der sagtens kunne udgøre en rutschebane.

- Sommerfuglehaven fyldt med (sjovt nok) sommerfugle og mange håndbaggage trolleys. Meget lille fugtigt opholdssted, men med store flotte sommerfugle og et skab fyldt med sommerfugle pupper.

- Og sidst med ikke mindst... poolen på taget! Den var mange timers underholdning værd. Hvornår har I sidst overværet fly taxi ud og ind - i bikini?

- Eneste minus i denne fantastiske family fun park var sove faciliteterne. Til trods for gulvtæpper, så var det hjørne vi fandt lige hårdt nok at sove et par timer på. Men det gjorde underværker og sikrede familie idyllen til næste lange flytræk.

NU; 35 timer senere... er vi ankommet og tjekket ind på HOUSE AMIGO... med det særeste lille ståluldsvæsen af en hund og en kæmpe maori som medlogerende. Han begrænser sit vokabularium til primært at sige yeah, yeah, yeah, make your self at home man.... og er overbevist om, at vi må have pingviner på gaden, når vi kommer fra Danmark. For det er jo i nærheden af Helsinki.... Nå ikk', hvad så med hvaler?

Endelig...

Fik jeg taget mig sammen og oprettet en blog. Og tænk hvor simpelt det er.... Hvorfor har ingen fortalt mig det?

Det har faktisk taget mig flere uger - nej, nok egentlig måneders overvejelser, inden jeg her på falderebet (dagen før dagen) har fået taget mig sammen og oprettet en. Jeg har liiiige skulle google diverse kurser og spørge gud og hver mand om blogs... Og så skulle jeg egentlig bare taste www.blooger.com og så var jeg i gang. Hmmm må nok erkende, at det godt kunne ligne min faders ubeslutsomhed!