Campingselfie....
Fra en sjov campingtur sidste weekend, hvor jeg mødte en masse søde børn, som jeg legede med. Vi legede TAG, som er fangeleg. Og jeg er jo en ret hurtig løber, så det var skægt at være med til! Der var også en kæmpe rutschebane, som jeg godt turde prøve. Den hed Scary Slippery Slide og var ret vild. Jeg slog mig også en lille smule, og min mors albue er helt blå...
Hjemlig hygge med papirsfly og sushi i haven!!
Jeg er blevet virkelig glad for at lave papirsfly og har fundet en masse videoer på youtube, hvor man kan se, hvordan man gør. Det er lidt svært, men en sjov udfordring! I kan se min foreløbige samling herunder. Og de kan allesammen flyve.
Fredag får jeg som regel lov til at bestemme, hvad vi skal have og spise; og det er ikke ret svært. For min absolutte yndlingsmad er sushi. Jeg spiser dog kun nigiri med laks og ordner gerne en hel bakke selv, hvis jeg får lov!
Ellers kan jeg faktisk ikke lide ris.
Mine forældre påstår dog, at ris er ris... og at jeg burde kunne lide andet ris. Jeg prøvede også i fredags, da vi var på Thai restaurant, men nej!! Heldigvis var jeg ret pjattet med deres chicken satay spyd. Da jeg først lige havde overbevist mig selv om at smage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar