NewZealandByMyEye: Stille og roligt længere mod nord...

men vi havde først liiige et par dage mere i Auckland. Herunder nyder vi udsigten over Auckland fra den gamle vulkan Mount Eden.

Skytower look down...

Efter 5 dages hotel- og storbyluksus tjekkede vi ud og kørte til Goat Island. Her slog vi teltet op igen på en meget hyggelig campingplads fyldt med påskeferieramte børn. Det var et stort hit for Konrad og et mindre hit for Vigga. Hun havde lidt svært ved at forstå, hvorfor hun ikke måtte være med i Konrad og de andre børns 'lygtefangeleg'. Og istedet måtte nøjes med begge forældres uddelte opmærksomhed og stjernekiggeri.

Ved Goat Island fik Dennis og jeg snorklet lidt, men det mest mindeværdige var at se et par asiater (forhåbentlig) debutere i kajak. De flakkede frem og tilbage og smadrede ind i stenene først til den ene side, så til den anden. Og de blev ved.... frem og tilbage, frem og tilbage....

Efter Goat Island rykkede vi lidt længere op af kysten til Tutukaka. En meeeget kedelig by, hvor den eneste begivenhed er dagens dykkerbåd. Så mens Dennis var ude og dykke ved Poor Knights Island tog ungerne og jeg en absolut slapper dag med bodyboards ved den nærliggende Matapouri Bay.

Dagen efter stod den på en lille vandretur til endnu en strand. Denne gang Whale Bay.

Mættet af strande kørte vi endnu et stræk op af østkysten til Kerikeri, hvor vi besøgte Kim og Christina og deres drenge Asger og Arthur. Det var et stort hit... og virkelig dejligt bare at hænge ud og drikke lidt for meget vin, igen!! Vi havde nærmest vores egen feriebolig i deres lille beskedne hus ned til vandet. Luksus....

Mens vi var hos Kim og Christina kørte vi til Bay of Island. Her hoppede jeg på en delfintur med min nyerhvervede våddragt og fuld af forhåbning om at komme i vandet med delfinerne. Vi så også en del delfiner, men desværre måtte vi ikke hoppe i vandet med dem, da der var en lille unge på 4 måneder...

Efter Kerikeri krydsede vi over mod vest og ankom til en smuk solnedgang ved Ahipara.

Herfra kørte vi mod den nordligste spids i New Zealand; Cape Reinga. På vejen må man dog lige gøre et par timers stop ved Te Paki og sandboarde. Det var ret skægt, selvom vi indimellem blev overrumplet af nogle ret hidsige regnbyger. Heldigvis kunne man parkere lige for enden, så når skyerne meldte deres ankomst, så var det bare med at komme ned og ind i bilen... Så var der pause i 10 min.