I dag var det sportsdag, og vi tog i parken for at spille fodbold. Men det stormede så meget, at Viggas ballon fløj ud af bilen, hvilket hun blev rigtig ked af. Så vi jagtede ballonen. Først fløj den ned i en sø og flød hele vejen over og videre ind på en golfbane. I kan tro, vi løb stærkt rundt om søen. Jeg løb stærkest.... og vi nåede at få fat i den. Og kom hurtigt ud af golfbanen igen, så vi ikke fik bolde i hovedet. Bagefter trænede vi på nogle træningsbænke, inden vi gik på legeplads. Fodboldkampen tog vi senere hjemme i haven, efter mor og far havde samlet vores nye små mål... det var en pæn udfordring for dem at få nettene på!!! Vi har også købt en lille basketball kurv i genbrugsbutikken, som vi kan spille på. Faktisk har vi så mange ting i vores lille have, at vi snart ikke selv kan være der;-)
Herunder kan I se nogle billeder fra playcentret, hvor vi er om mandagen. Når vi er færdige, kører jeg som regel BMX'er på den crosser bane, der ligger ved siden af. Og om eftermiddagen tager vi på biblioteket til Science lab. I mandags hørte vi om Newtons lov og lavede en ballonbil. Den er super sej. Og kan også flyve...
Når vi er på ture, kan jeg godt lide at tage på skaterbaner. Og jeg øver mig meget i at køre ned af ramperne og hoppe. I går faldt jeg dog, da jeg hoppede over nogle buller i fortovet. Det gjorde naller! Vigga synes også det er vildt sjovt at køre på løbehjul. Og som I kan se herunder, så er hun allerede ret pjattede med de langhårede fyre... som kommer i ret små størrelser også!

Vi skal også have handlet ind engang imellem, og i indkøbscenteret er en god café med en meget sød mand, som giver os små Halloween skumfiduser... mon han så serverer nisse skumfiduser efter næste weekend, når det har været Halloween? Vi har fået Halloween kostumer, for næste søndag skal vi til uhyggelig fest hos Thore og Asta, sammen med en masse andre børn. Det glæder jeg mig til...

Nogle gange er vi også hjemme, hvor vi særligt hygger med at hoppe fra puslebordet og ned i min seng. Det er en kæmpe seng, jeg har - og jeg hopper ret vildt. Som I kan se herunder, så har vi også fået fremkaldt en masse billeder af vores venner og familie, som vi har hængt op på en tavle. Så når vi sidder og spiser, kan vi se og snakke om jer alle. Det er vi RIGTIG glade for, og så savner vi jer lidt mindre.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar