tirsdag den 21. oktober 2014

Ups and downs...

ved hverdagslivet i New Zealand. Et land der på så mange måder minder om Danmark, at man nogle gange helt glemmer, at man er omme på den anden side af jorden.

Jeg har prøvet at skrive nogle af de mest markante plusser og minusser ned, ud fra hvad vi har oplevet ind til nu.

Først alt det gode:  

AUTOMATGEAR; I just love IT.....

PARKERINGSFORHOLD; altid rigeligt med pladser og parkeringsbåsene er rigeligt brede til, at man ikke behøver ramme helt plet hver gang. På de fleste veje er der også lige trukket op til, at man kan smide bilen - hvis man fx lige ser noget interessant, der må tages bestik af.

GENBRUGSSKRALD; flakser, dåser, plastik (you name it, almost) går alt sammen i genbrug. Og det er mig en fornøjelse, at jeg ikke skal betale pant. Men endnu mere, at jeg ikke skal aflevere flasker først til flaskeautomaten og så til glascontaineren. Og indrømmet, der ryger lidt flere flasker ud her;-)

NATUREN; det er simpelthen så overvældende, hvor smuk naturen er, når man kører bare en time ud af byen. Som en godt krøllet papir, de har glattet lidt ud ved kysterne og enkelte steder, hvor de har placeret byerne. Bjerge og bakker overalt... og selvfølgelig får! Über alles og på de mest ufremkommelige bjergtoppe er de også.

FRITGÅENDE DYR; Mængden af fritgående kvæg er virkelig stor. Køer går sammen med fårene overalt. Og smagen af deres bøffer er himmelsk. Selv Konrad, der ikke kan fornedres til at spise hakket oksekød derhjemme, spiser det hernede. Vel og mærke, når han selv får lov at lave en bøf mand (det kan I godt se, ikk?). Også bollerne skal som regel formes i særlige varianter. Dette herunder er verdens længste gravhund Kringle i solskinsvejr og lidt skyer...














VENLIGHED; New Zealændere er utrolig venlige og vil meget gerne synes godt om. De tilbyder gerne alverdens ting og barbecue... det er dog ikke altid, at der bliver handlet på deres gode intentioner. Men naboen er kommet med jordbærplanter og duge til spisebordet, for det kunne hun se, vi ikke havde (hun har ikke børn, så er nok ikke helt med på, hvor uhandy en lysegul bomulds dug er). Og sidst vi var i ungernes favorit indkøbscenter fik de en 2$ til en tur i ISBILEN af en fremmed dame. Hun synes nok, det var synd for dem, at deres mor bare lod dem lege i den uden den musiske og rytmiske oplevelse, som de 2$ tilbyder. Det gode ved denne ISBIL er, at der er en kaffeshop lige ved siden af:-) og jeg har snart tjent til en gratis latté.


Og så lidt af malurten:

JORDSKÆLV; vi har heldigvis ikke selv oplevet det, men jordskælv af de kalibrer som ramte Christhurch i 2010 og 2011 efterlader en by i total ruiner og en helt særlig tilstand. Indre by er stort set forsvundet og der summer ikke rigtig noget byliv derinde. Det er en meget spøgelsesagtig oplevelse af gå rundt i tomme parker blandt kegler og afspæringsbånd.

BRØD; niveauet af deres brød er simpelthen under lavmålet. Det er stort set umuligt at opdrive noget lækkert brød. Til gengæld har de 20 forskellige varianter af toastbrød. Men toastbrød med quinoa og tusind kerner er altså stadigvæk ikke lækkert at sætte tænderne i. Og Konrad nægter overhovedet at sætte tænderne i noget af det. Så gudskelov for rugbrød fra Copenhagen Bakery og tørgær.

CAFEUDVALG; udvalget af cafeer og særligt deres menuer er temmelig beskedne. Og én Ceacar salad med røget kylling kan ikke anbefales. Det smager jo af skinke!!!

REKLAMER; Ligesom derhjemme har vi ikke ville spendere penge på 100 kanaler, så vi har det, de kalder Freeview, hvilket giver os en 5-6 kanaler. Og efter flere års afsavn var det mig en stor glæde, at de viste 'Greys hvide verden'... indtil jeg opdagede, at der var reklamer hver 10. min. Heldigvis er sæsonen slut nu, så det behøver jeg ikke bekymre mig mere om.

LEGEPLADSERNE; de første par gange var de meget sjove. Men efter at have kørt rundt og prøvet flere forskellige, kan vi konstatere at det må være One fit all koncept, de kører med. Stort set alle legepladser er identiske og ligger i et hjørne af en kæmpe tom græsplæne (som de kalder en park). Vi har nu fundet ud af, at det store græsareal bruges til cricket om lørdagen...  Men legepladserne har nogle dejligt høje rutschebaner, som særligt Vigga elsker. Og heldigvis er der nogle ganske fine skaterbaner, som de begge elsker at køre på løbehjul på.






søndag den 5. oktober 2014

Den sidste sne....

På Mount Hutt, der ligger halvanden times kørsel væk! Men allerede efter en lille halv times kørsel ud af Christchurch dukker dette smukke syn pludselig op. Bjerge med sne...




Inden skisæsonen på Mount Hutt helt lukkede ned, nåede vi lige op, så Konrad kunne komme ud på ski. Der måtte dog et par forsøg til, inden det lykkedes. Første gang vendte vi om, da vi var nået et par kilometer op af bjerget, da vi ikke havde snekæder på og Jetkassen ikke kan kan motorbremse. 
Det er en temmelig stejl og ufremkommelig vej - eller som de selv siger "it's a bit hairy"...  



Så istedet for ski i første forsøg blev det til hyggelig frokost på den nærliggende lodge, trampolinspring med den vildeste udsigt og lidt stenkast i den halvtørre flod. 













Ugen efter gjorde vi andet forsøg. Vi bookede skibussen og parkerede Jetkassen, så vi kunne komme op og ikke mindst sikkert ned af bjerget igen. På vej ned var vejen dog spærret en halv times tid, for der var en flok mountainbikere på vej ned af den. De var i gang med et løb, hvor mountain bike turen var anden disciplin. Først havde de kørt styrtløb ned af pisterne, så stod den på cykel ned af bjerget og til sidst skulle de løbe. Og tjek lige hvor tåget vejr, de kørte ned i på cykler... det er sgu da vanvid!