På endnu et vanvittigt mindblowing naturtrip rundt på den nordlige del af sydøen, er vi igen igen blevet beriget med fantastiske oplevelser. Her kommer endnu en billedkavalkade... hvis I stadig orker at se flere sommerbilleder? Men efteråret er på vej og bladene er ved at skifte kulør, selvom temperaturen i dag alligevel viste 30 grader!
Første stop på vores to ugers tur var Westport på vestkysten, hvor Dennis løb Buller Gorge marathon. Vi kørte ruten på vej til Westport... udover det var en smuk kuperet tur langs floden, så er det jo sindsygt, hvor langt 42 km egentlig er!! Tænk at folk frivilligt indlader sig på den slags. Men Dennis var godt forberedt og havde en super dag, så det blev til personlig rekord på 3.07. og en placering som nummer 8. Pretty cool for a white guy! My guy...:-)
¨
Derefter kørte vi til Punakaiki nationalpark, hvor campinglivet startede ved de smukke Pancake Rocks. Her nød vi udsigten og endelig lidt alkohol igen efter flere ugers solidarisk tørlægning op til løbet. Vi blev også beriget med smukke solnedgange på stranden og vandreture i regnskoven.
Mens vi venter på toget... En fin lille 'togtur' på en gammel guldgraver rute i Charleston regnskov.
Efter et par dages restituering kørte vi nordpå til Takaka. En hyggelig lille by med lidt hippie vibe. Herfra kørte vi langs Golden Bay til det nordvestlige hjørne; Farewell Spit. En 26km lang sandbanke, der hvert år koster flere hvaler livet. For blot et par uger siden strandede 200 hvaler i området.
I dette hjørne af landet ligger den smukke Wharariki strand, hvor vi var så heldige at opleve masser af små nysgerrige babysæler tonse rundt i de naturlige inner pools. Stranden ligger ret øde og man skal gå en halv times tid gennem smukt terræn, så der var ikke mange andre mennesker.
På dette skønne sted blev vi hængende i 4 dage. Vi fik sejlet kajak, hvilket ungerne var meget fornøjet med og Konrad ønsker sig nu sin egen kajak i fødselsdagsgave. Vi sejlede også med speedbåd ud til en af de små øde strande... foran os ventede 7 km vandring til næste opsamlingssted. Vi var lidt spændte på, hvor meget 'hvornår er vi der' vi skulle igennem. Men Vigga nød det i sin vandrerygsæk og Konrad var mega sej og klarede turen med bravour!
Da vi endelig fik løsrevet os fra dette paradis kørte vi mod Nelson. Her var vi blevet inviteret til at bo et par dage på landet hos Anna, hendes datter Mackenzie og alle deres dyr... Her blev vi forkælet med bøffer fra de netop slagtede køer, æg fra hønsegården, hjemmefanget fisk og vin fra de nærliggende vingårde!
Anna er en kvinde, jeg tilfældigt mødte på en legeplads i Christchurch, da hun spottede den blonde familie. Anna har været aupair i Danmark og planlægger at returnere et par måneder til sommer. Til Smidstrup... 3 km fra vores sommerhus!
I deres baghave var der en skøn flod, man kunne bade i. Og man var nødt til at hoppe i det iskolde vand for at undgå de sat&%/(x&#".... sandfluer!!
Efter at have sagt på gensyn til Anna og MacKenzie kørte vi langs den smukke Queen Charlotte Drive til Picton, hvor store stingrays svømmede rundt mellem de endnu større yachter. Herfra gik det ned langs østkysten og det blev til et hurtigt visit på en fancy vingård i Marlborough området. Her fik vi en dejlig dyr frokost med en smuk udsigt over vinmarkerne. Vi købte en af områdets berømte Sauvignon Blanc med derfra - og erfarede senere at den var 5$ billigere i det lokale supermarked!!
Tilbage på Østkysten kørte vi til Kaikoura, som også var destinationen for vores første weekendtur tilbage i oktober. Dengang var bjergtoppene dækket af sne. Nu har de fået en væsentlig mere tørgul nuance. Og langs vejene bliver du mindet om, at det har været en vanvittig god sommer i New Zealand i år, hvis altså du spørger os turister og ikke vinbønderne...
I Kaikoura tog vi pungen op af lommen og betalte en små 2000 kr for at trodse 'sea sickness warning' og tage ud og se hvaler. Det er jo et must do! Hvem fa'n vil ikke gerne se en hval? Og hvem kan ikke også godt på forhånd regne ud, at det ser nogenlunde ud som på billedet herunder. Det er jo ikke fordi de ligesom kigger op og hilser på en.
Efter at have set det her store flydervæsen (kaskelothvalen) i et godt stykke tid, kom det store højdepunkt, hvor den dykkede... så man kan se halen! Og så var det slut. På turen tilbage blev vi mødt af en kæmpe gruppe legesyge dusky delfiner. Én af dem lavede forlæns salto til ryglanding 3x liiiige foran næsen på Konrad og jeg. Og man kunne næsten høre den sige; SE MIG! Bagefter så vi også en stor gruppe af de væsentlig mindre hector delfiner, et par sæler og en masse store albatrosser. Så det var en rigtig god tur, selvom det var pænt dyrt for 2 timer i en båd!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar