Krydser sydøen fra det tørre øst til det våde vest. Og skiftet i naturen kan ses, når man kører de 4,5 time tværs over øen. Vi forlod Christchurch i nogenlunde vejr og da vi havde krydset henover Arthurs Pass startede regnede og blev ved.... Ikke den bedste dag at køre igennem smukke bjerge på. Men det har helt sikkert også sin charme at sidde i et dejligt varmt tog og se skyerne i tæt omfavnelse med bjergene.
Hernede lover vejrudsigten altid regn den kommende uge. Men det er faktisk ikke så meget, vi har oplevet vedvarende regn i Christchurch - og så er det oftest om natten. De pænt pessimistiske vejrudsigter har gjort, at vi sjældent tror på vejrudsigten (hvorfor så overhovedet tjekke dem?), og derfor havde vi ikke taget regntøj, gummistøvler eller paraply med. Kun Viggas regnslags til løbevognen var med....
Så vi alle (på nær sovende Vigga) var godt våde, da vi havde gået de 2 kilometer ned til vores B&B i Greymouth. Heldigvis skulle vi krydse igennem byen, hvor der var markisser og et lokalt motorløb. De gav den fuld gas, selvom vejene var drivvåde. Kommentatoren til motorløbet påstod ovenikøbet, at der bare var tale om lidt let 'drizzle', for som han sagde 'it doesn't really rain till it jumps up and smacks you under the chin'.
Efter at være blevet tørret godt hos vores tyske vært i det store hus, driblede vi på Monteiths brewery. Og da det ikke var vejr til at lave andet, og ingen af os skulle køre bil... ja, så gav vi den gas med deres lokale pilsnere resten af dagen, mens ungerne løb rundt og hyggede sig.
Dagen efter nød vi et fantastisk morgenbord med dejligt hjemmebagt tysk brød. Og en gåtur ned til floden, hvor mange var ude og nyde Labour day med at fiske efter Whitebaits. En delikatesse af ca. 3 cm små gennemsigtige fisk, som de spiser 'mit alles'.
Vi smuttede i subway istedet og fik vores delikatesser til togturen hjem igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar