mandag den 26. januar 2015

Øvede campister...

Tror jeg næsten godt, vi kan kalde os nu. For 5. gang har vi nu praktiseret at slå telt op og telt ned... og vi er ved at være ret snappe til det. Men vi har stadig kun makset den med 2 nætter! Ikke helt som tyskerne, der lå lige bag os. De havde nu været afsted med telt og 3 små børn i 4 måneder og havde stadig 2 måneder igen!! 

I midten af februar tager vi 2 ugers ferie igen og kører op til den nordlige del af sydøen og der gør vi os rekordforsøget og ser hvor længe vi kan holde campinglivet ud i de to uger. Hvis det lykkes er tanken, at teltet skal være vores primære hjem, når vi fra medio marts tager 5 uger op til nordøen... I så fald må vi vist avancere til rutinerede campister!


Som det kan ses herunder, så er ungerne rigtig glade for campinglivet. Og det er skægt at se, hvordan de altid kan finde noget at underholde sig med sådan nogle steder. I weekenden var det slet ikke nødvendigt at finde legepladsen... bakken med jord var alt rigeligt!





Denne weekends campingtur gik til den meget turkisblå Lake Tekapo, hvis nattehimmel er en del af Unescos dark sky reserve. Ifølge Wikipedia er det et område eller park, der er 'fri' for kunstig lysforurening. Og det var da også en helt utrolig stjernehimmel, der dukkede frem af mørket. Også selv om der stod en kunstig lyskilde i form af en lygtepæl lige ned på vejen. 


Lørdag kørte vi over til New Zealands højeste bjerg Mount Cook (3750 m.), hvor turen tager en langs endnu en meget turkisblå og smuk sø; Lake Pukaki. Det var en meget smuk køretur med de sneklædte bjerge i baggrunden af det meget tørre sommerlandskab.





I nærheden af Mount Cook kan man vandre op til et udsigtspunkt, hvorfra man kan se Tasman gletcheren. Omend det i første omgang er lidt svært at spotte den, da overfladen er helt dækket af jord.

Det er meget specielt at stå i 30 grader og se ned på isflager, der flyder rundt i en gletchersø. Mens vi stod der i stilheden hørte vi pludselig et kæmpe bulder, da der brækkede et stykke is af en af de flydende isflager, hvilket efterlod isflagen svingende som en netop efterladt gyngestol... og så med ét, var alt roligt igen.









mandag den 5. januar 2015

WOWWOWWOW...


... MED STORE BOGSTAVER, FED, UNDERSTREGET OG KURSIV....


Det er vildt så mange gange, de ord er fløjet ud af min mund de sidste par uger. Mens jeg har slået mit indre panoramakamera med lyd til... for bl.a. at prøve at fange øjeblikket med den helt stille lyd, der er, når man er omgivet af høje bjerge og tiden bare står stille i et par sekunder! 

Nikon kameraet har også været på overarbejde henover jul og nytår, hvor vi har været på roadtrip i jetkassen (også kendt som Mitsubishi legnum). 1900 km nåede vi at runde... Vores tur startede den 22. december, hvor vi trillede over Arthurs pas og ned langs vestkysten, hvor vores første stop var Franz Josef gletcheren. Her boede vi to nætter i telt i baghaven på YHA backpackers til en pris af 75 kr. pr. nat for os alle. Det var Dennis' første gang på et backpackers. Han var meget benovet over, at der ligefrem var tallerkner og bestik. Jeg har i mine tidligere travel days været igennem en hel del backpacker steder, så det var sjovt for mig at være tilbage. Der er en lidt anden stemning i fællesrummet end jeg mindes. De fleste sad i deres egen verden optaget af mobiltelefoner, digitale kameraer og computere. Og jeg så kun en enkelt lonely planet ligge og flyde... helt alene og uberørt!

Efter et par dage med vandretur til gletcheren, drog vi videre sydpå mod Wanaka. Her ankom vi juleaften til lidt luksus ved Wanaka Luxury Apartments. Og så gik juledagene med at slappe af i poolen og gå ture langs søen. Derefter tog vi et træk mere sydpå til Te Anau søen, hvor vi igen slog teltet op. Her hoppede vi på en bustur ud til Milford Sound. Og WOW for en køretur....  faktisk var den næsten mere breathtaking end selve sejlturen på Milford Sound. 

Mættet med naturoplevelser krydsede vi øen og kørte tilbage til østkysten, hvor vi fejrede nytår i Dunedin. Vi havde booket et motel ved St.Kilda stranden og da vi kørte ind gennem industriområdet for at komme derhen, var det noget af et antiklimaks. Men så opdagede vi stranden og den nærliggende Otago halvø... Og så måtte WOWWOWWOW igen i anvendelse. Særligt Sandfly Bay, som vi tog ud til 1. januar. Udover at være utroligt smukt og vildt skægt at løbe i de stejle sandklitter, så var det også ret fascinerende pludselig at se et par yellow eyed pingvins komme ud af vandet og trisse op af klitterne. Og et par minutter senere se et par søløver hoppe i bølgerne. 

På køreturen tilbage til Christchurch kørte vi forbi de obligatoriske Moeraki Boulders, som er et fascinerende fænomen af kæmpe runde sten på stranden. Nu er det tilbage til hverdagen... eller hvad det nu er, når man holder 8 måneders orlov;-) 

Herunder kommer en kæmpe billedkavalkade af den smukke natur... naturligvis med ungerne centralt placeret i stort set dem alle!! Man er vel småbørnsforældre;-)

Franz Josef gletcheren








Juledage i Wanaka







Te Anau & Milford Sound



















Dunedin og Otago halvøen








Sandfly Bay 










Moeraki Boulders 










Rigtig godt nytår til jer alle... Vi ses i 2015