NewZealandByMyEye: WOWWOWWOW...

... MED STORE BOGSTAVER, FED, UNDERSTREGET OG KURSIV....

Det er vildt så mange gange, de ord er fløjet ud af min mund de sidste par uger. Mens jeg har slået mit indre panoramakamera med lyd til... for bl.a. at prøve at fange øjeblikket med den helt stille lyd, der er, når man er omgivet af høje bjerge og tiden bare står stille i et par sekunder!

Nikon kameraet har også været på overarbejde henover jul og nytår, hvor vi har været på roadtrip i jetkassen (også kendt som Mitsubishi legnum). 1900 km nåede vi at runde... Vores tur startede den 22. december, hvor vi trillede over Arthurs pas og ned langs vestkysten, hvor vores første stop var Franz Josef gletcheren. Her boede vi to nætter i telt i baghaven på YHA backpackers til en pris af 75 kr. pr. nat for os alle. Det var Dennis' første gang på et backpackers. Han var meget benovet over, at der ligefrem var tallerkner og bestik. Jeg har i mine tidligere travel days været igennem en hel del backpacker steder, så det var sjovt for mig at være tilbage. Der er en lidt anden stemning i fællesrummet end jeg mindes. De fleste sad i deres egen verden optaget af mobiltelefoner, digitale kameraer og computere. Og jeg så kun en enkelt lonely planet ligge og flyde... helt alene og uberørt!

Efter et par dage med vandretur til gletcheren, drog vi videre sydpå mod Wanaka. Her ankom vi juleaften til lidt luksus ved Wanaka Luxury Apartments. Og så gik juledagene med at slappe af i poolen og gå ture langs søen. Derefter tog vi et træk mere sydpå til Te Anau søen, hvor vi igen slog teltet op. Her hoppede vi på en bustur ud til Milford Sound. Og WOW for en køretur.... faktisk var den næsten mere breathtaking end selve sejlturen på Milford Sound.

Mættet med naturoplevelser krydsede vi øen og kørte tilbage til østkysten, hvor vi fejrede nytår i Dunedin. Vi havde booket et motel ved St.Kilda stranden og da vi kørte ind gennem industriområdet for at komme derhen, var det noget af et antiklimaks. Men så opdagede vi stranden og den nærliggende Otago halvø... Og så måtte WOWWOWWOW igen i anvendelse. Særligt Sandfly Bay, som vi tog ud til 1. januar. Udover at være utroligt smukt og vildt skægt at løbe i de stejle sandklitter, så var det også ret fascinerende pludselig at se et par yellow eyed pingvins komme ud af vandet og trisse op af klitterne. Og et par minutter senere se et par søløver hoppe i bølgerne.

På køreturen tilbage til Christchurch kørte vi forbi de obligatoriske Moeraki Boulders, som er et fascinerende fænomen af kæmpe runde sten på stranden. Nu er det tilbage til hverdagen... eller hvad det nu er, når man holder 8 måneders orlov;-)

Herunder kommer en kæmpe billedkavalkade af den smukke natur... naturligvis med ungerne centralt placeret i stort set dem alle!! Man er vel småbørnsforældre;-)