Tror jeg næsten godt, vi kan kalde os nu. For 5. gang har vi nu praktiseret at slå telt op og telt ned... og vi er ved at være ret snappe til det. Men vi har stadig kun makset den med 2 nætter! Ikke helt som tyskerne, der lå lige bag os. De havde nu været afsted med telt og 3 små børn i 4 måneder og havde stadig 2 måneder igen!!
I midten af februar tager vi 2 ugers ferie igen og kører op til den nordlige del af sydøen og der gør vi os rekordforsøget og ser hvor længe vi kan holde campinglivet ud i de to uger. Hvis det lykkes er tanken, at teltet skal være vores primære hjem, når vi fra medio marts tager 5 uger op til nordøen... I så fald må vi vist avancere til rutinerede campister!
Som det kan ses herunder, så er ungerne rigtig glade for campinglivet. Og det er skægt at se, hvordan de altid kan finde noget at underholde sig med sådan nogle steder. I weekenden var det slet ikke nødvendigt at finde legepladsen... bakken med jord var alt rigeligt!
Denne weekends campingtur gik til den meget turkisblå Lake Tekapo, hvis nattehimmel er en del af Unescos dark sky reserve. Ifølge Wikipedia er det et område eller park, der er 'fri' for kunstig lysforurening. Og det var da også en helt utrolig stjernehimmel, der dukkede frem af mørket. Også selv om der stod en kunstig lyskilde i form af en lygtepæl lige ned på vejen.
Lørdag kørte vi over til New Zealands højeste bjerg Mount Cook (3750 m.), hvor turen tager en langs endnu en meget turkisblå og smuk sø; Lake Pukaki. Det var en meget smuk køretur med de sneklædte bjerge i baggrunden af det meget tørre sommerlandskab.
I nærheden af Mount Cook kan man vandre op til et udsigtspunkt, hvorfra man kan se Tasman gletcheren. Omend det i første omgang er lidt svært at spotte den, da overfladen er helt dækket af jord.
Det er meget specielt at stå i 30 grader og se ned på isflager, der flyder rundt i en gletchersø. Mens vi stod der i stilheden hørte vi pludselig et kæmpe bulder, da der brækkede et stykke is af en af de flydende isflager, hvilket efterlod isflagen svingende som en netop efterladt gyngestol... og så med ét, var alt roligt igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar